Havedesign hos DesignHaver.jpg

Havedesign med naturen som afsæt

Nye tendenser indenfor havedesign

Vild natur er ofte smuk natur, og med afsæt i naturens egne tilfældigheder og kompositioner vinder nye tendenser idenfor havedesign frem. Tendenser hvor naturens egne temaer fortolkes - det kan være alt lige fra strandengen, klithaven, skov- og hede til den rene naturhave med vildnæs og engblomster.

Havedesign med vildnæs.jpg

Hvilket havedesign trender lige nu?

Vores havearkitekter oplever lige nu en ny tendens, hvor vi i nogle projekter bevæger os længere væk fra det konstruerede havedesign, og hvor vi trækker de naturlige elementer som den eksisterende beplantning og naturens eget terræn med ind i designet. En balance mellem de kontrollerede elementer og naturens egen vildskab som afhængig af ejendommens beliggenhed kan træde mere eller mindre frem. Den vilde natur er ofte smuk natur, og ved at bruge den som en naturlig kilde til inspiration kan naturens mangfoldighed udspille sig på nærmeste hold. 

Havens linjer kan være organiske, bløde i sin form eller mere kontrollerede i et skråt linjesæt eller måske en fem- eller sekskant med varierende længder på alle sider. 

Vores havearkitekter er eksperter i at finde lige præcis det formsprog, og det udtryk som passer bedst ind i enhver af de mange forskellige haver, som vi dagligt besøger. Og først og fremmest er det den konkrete families ønsker og behov som bliver udgangspunktet i havedesignet. 

Havedesignets mange naturtemaer

Et havedesign kan have mange temaer, selvom naturen er omdrejningspunktet. 

Temaer som skoven, klitter, heden og strandeng er temaer vi ofte støder på i DesignHaver, og hvor udtrykket i hver enkelt have er meget forskelligt, selvom naturen er afsættet i dem alle. Ens for dem alle er dog, at vi i dem alle arbejder med naturens eget udtryk og komposition. Vi arbejder de tilfældigheder, som naturen selv har skabt ind i designet, så strukturen i haven bliver naturlig. Ofte bliver det også fortolkninger af temaet som trækkes ind i havedesignet, hvorved vi opnår en kontrol af form, linjer og beplantning, da naturen i sig selv vil blive for ustyrlig for nogle.

Naturen, haven og praktiske løsninger skal forenes i et havedesign. Her kan kontrasterne mellem naturens tilfældige form og havedesignernes skarpe linjer give fuldendte effekter. 

I et godt havedesign indgår ofte kontraster. Særligt i naturhaven kan selv små indslag af minimalistiske elementer skabe store effekter. Eksempelvis kan en hård og kantet mur være omgivet af den sprøde struktur som høje græsser og siv tilfører. Det er havearkitektens opgave at finde balancen i havedesignet mellem kontrasterne. 

Ofte har det været elementerne fra naturen som har fyldt mindst. Men i en naturhave er det omvendt. Her er det indslaget af minimalisme som er nedtonet men måske med en langt større effekt. 

Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 25.550,-

Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE

Så langt kan du komme sammen med os

Dyk ned i reportagerne
bo-bedre-magasin_2022.jpg
Menu